ravensbank

FORMEL-1 LABRADOR RETRIEVER

Formel-1 hvalpe efter: Glenanne Nero / Ravensbank Biscuit

Dette kuld Labrador formel-1 hvalpe opdrættes her hos os og hvalpene bærer kennelmærket Ravensbank. Hvalpene er opdrættet med DKK-stambog, og forældrene opfylder såvel de gældende avlsrestriktioner som de gældende avlsanbefalinger for Labrador Retriever. Hvis du er interesseret i at høre mere om dette kuld er du velkommen til at kontakte os via kontaktsiden.



Parring d.:  2018-02-16
Hvalpefødsel d.:  2018-04-20 (ca.)
Rejser hjemmefra d.:  2018-06-15 (ca.)

Klik for at se hvalpenes stambog

Eico er importeret fra Irland som hvalp. Han er 4 år og 3 måneder gammel.

Han er en flot sort han med et fremragende temparement. En meget charmerende ung hund som har fine bevægelser og som kan bruge hovedet. Er en begavet jagthund der allerede har leveret flotte præstationer som apportør på godsjagter, og på officielle markprøver. Han har 1. pr. i åben klasse på A-prøve og 1. pr. i åben klasse på B-prøve. Desuden er han 1. vinder på officiel working test i vinderklasse.

Dette er Eicos anden parring hos os, idet han er far til et herligt kuld hvalpe som er født i november 2015 med Ravensbank Flo (Flo) som mor. Vi har valgt ham på basis af hans meget vindende gemyt, og fordi vi synes, at han er et super match for Bibi ligesom han var for Flo. Han har en god hanhunds forudsigelighed og så er han jo en virkelig flot labrador med sportsligt eksteriør som vi kan lide det.

Eico giver gule og sorte hvalpe.
Bibi er fra Waggie's sidste kuld som kom til verden i marts 2014, og dermed er hun idag 3 år og 11 måneder gammel. Hendes far er Levenghyl Como (Drago).

Bibi har et feminint eksteriør med gode bevægelser, og hun elsker at samarbejde. Hun er modnet senere end vores andre hvalpe, men har i 2015 haft debut på B-prøve, og har opnået 2 første præmier på 2 prøver. Den ene prøve var unghundemesterskabet, hvor hun dels opnåede 1. pr. og dels gennemførte hele prøven med bestået.

I 2015 blev Bibi introduceret til jagt, og blev inkluderet som "begynder" på vores apporteringshold. I 2016 og 2017 har hun apporteret i team med Ravensbank Bob (Bob) og gjort en fremragende indsats.

Bibi har arvet hele hendes mors fantastiske temperament. I familien er hun alles darling, og hun er altid god for en logrende hale og altid er hun i super kontakt med et forsigtigt hundesmil på læben. Samtidig er hun en begavet apportør, med en rigtig god næse og fremragende vildtfindende egenskaber.

I juni 2016 fik hun sit første kuld hvalpe som havde DKTM Studebaker Bonneville (Mike) som far. Fra dette kuld har vi beholdt Ravensbank Holly (Holly). I maj 2017 kom hendes andet kuld hvalpe som også havde Mike som far. Bibi har vist sig som en helt igennem solid avlstæve, der har været let at parre, effektiv til at føde sine hvalpe på egen hånd, har været vedholdende i pasning og socialisering af hvalpene, men kan også skilles fra dem når den tid er kommet.