ravensbank

FORMEL-1 LABRADOR RETRIEVER

Hvad er A-prøver?

A-prøve afvikles som en rigtig jagt. De deltagende hunde er kort og godt med som apportører på en rigtig jagt, og dommerne følger hundene hele dagen og afslutter dagen med en kvalitetsbedømmelse i åben klasse og uddeling af vinderplaceringer i vinderklasse.

For at kunne deltage i åben klasse på A-prøve skal man have mindst een 1. pr. i åben klasse på B-prøve. For at deltage i vinderklasse på A-prøve skal man have mindst een 1. pr. i åben klasse på A-prøve.

Den største forskel mellem åben-A og vinder-A er egentlig den måde prøvelederne og dommerne afvikler dagen på. På en veltilrettelagt A-prøve i åben klasse forsøger man i størst mulig grad at stille hundene så der opstår apporteringer der er veldefinerede og overskuelige og som kan få den veltrænede hund til at skinne som en sol.

En vinder-A er en konkurrence, og da sværhed af den enkelte apportering indgår i bedømmelsen af hunden, er det kun de bedste hunde der klarer sig rigtig godt. Ofte oplever man, at afstanden mellem åben-A og vinder-A nok prøvesystemets største "spring", men som prøveleder er man jo altid lidt i skytternes vold, og der findes eksempler på åben-klasse prøver som til forveksling kan minde om en vinderklasseprøve.



Nyttigt link:
Download markprøvereglement for DRK fra denne side.

Tilbage