ravensbank

FORMEL-1 LABRADOR RETRIEVER

Hvad er B-prøver?

B-prøve er officielle prøver der afvikles på koldt vildt der kastes. Hundene afprøves i alle de forskellige discipliner men med forskellig sværhedsgrad i de tre klasser.

For at komme på B-prøve skal hunden være 12 måneder gammel og have bestået enten brugsprøve, kvalifikationsprøve eller Dansk Jægerforbunds apporteringsprøve.

Ud over afprøvning i fri ved fod, ro på post, skudfasthed o.s.v. indgår der markeringsarbejde, frit søg og dirigeringsarbejde i enhver prøve (dirigering indgår dog ikke i begynderklasse).

En markering er en fugl der ses af både hund og fører, og som skal hentes direkte af hunden uden hjælp.

En dirigering er en fugl som føreren ved hvor er, men som hunden ikke har set falde. Føreren skal herefter dirigere hunden (med fløjte og armbevægelser) hen til vildtet.

Ved frit søg skal der eftersøges i et område efter et antal stykker vildt. Områdets størrelse afhænger af klassen. I begynderklasse er hunden alene i det frie søg. I åben klasse er der to hunde der eftersøger samtidig, og hundene skal samarbejde om at løse opgaven. I vinderklasse kan der godt være tre hunde sammen i det frie søg.


Nyttigt link:
Download markprøvereglement for DRK fra denne side.

Tilbage