>>Skriv kommentar
27-06-2024: For dem der ikke kender Philippa Williams skal siges, at hun er en Europæisk nøglefigur for positiv jagthundetræning. Ikke bare er hun enormt vidende og har hands on erfaring som top handler, men hun har en festlig, medrivende og meget praktisk tilgang til træningen af hundene. Sanne Amnitzbøll, Sannes Hundecenter i Give, havde iscenesat et træningsseminar med Philippa, og Søren deltog i to dage. Første dag var teoridelen og anden dag var hvalpetræning, hvor vi var så heldige at
Ravensbank Carrie (Carrie) trods sin unge alder på bare ni uger fik lov til at være i ringen hos Philippa. Det skal siges, at dette på forhånd var klareret af med både Sanne og Philippa, der sagde, at hvis Carrie kun var ni uger, havde jeg jo kun haft en uge til at ødelægge hende i. Hundene er født læringsparate.
Hvad fik Carrie ud af det.... Hmmmm nok ikke så meget som en ældre hvalp, men i hvert tilfælde een ting fik hun med i rygsækken hjem. En kæmpe socialiseringsbegivenhed. 75 mennesker som klapper og hujer. En meget levenede Philippa der kommunikerede ud over højttaleranlægget og så ikke mindst andre hvalpe og hunde samt deres førere som var overalt. Hun tog det med ophøjet ro og vi er meget stolte over at hun kunne være med så længe som hun var. Tak til Sanne for at tage risikoen på at sætte dette op. Super initiativ og vel gennemført! Og ikke mindst tak til Philippa som gav et ton af praktiske tip som vi skal tænke ind i træningen.