ravensbank

FORMEL-1 LABRADOR RETRIEVER

 >>Skriv kommentar 

04-03-2018: Jeg havde idag tilmeldt Ravensbank Holly (Holly) til uofficiel working test i region Sydjylland. Det var hendes prøvedebut, og jeg var ærlig talt meget spændt. Kan din unge hund klare det særlige pres der er på en prøve, eller reagerer den med stress? Det siger også rigtig meget om, hvad du kan forvente af din unge hund på jagt.

Lad mig bare sige det med det samme... Holly var en super prøvehund i dag. Det kan virke som om hun nærmest går et gear ned når hun går ind på prøveområdet. På dagens prøve opnår hun (ud af 20 mulige point for hver post) 20, 19, 17, 18, 19, 20 - og ialt "smider" hun altså 7 point på prøven og opnår i alt at blive 2. vinder i begynderklasse på hendes debutprøve. Jeg er så stolt.

Der var flere hunde fra vores kennel med på prøven. Ravensbank Duff (Duff) og Steen Rydahl blev 2. vinder i vinderklasse. Duff og Steen fik 109 ud af 120 mulige point, og han lå bare 1 point fra 1 vinder. Super stort til lykke med dette resultat. Og René Kristensen førte Ravensbank Conor (Conor) på debut i begynderklasse og opnåede 97 point ud af 120 mulige hvilket ikke rakte til vinderplacering, men en super flot "bestået". Kæmpe stort til lykke til Steen og René!

Selvfølgelig skal der lyde en tak herfra til regionen, prøveldelsen, dommere og frem for alt hjælpere, uden hvem en sådan prøve ikke ville være mulig. Der var sponsorpræmie til Holly og mig, hvilket vi selvfølgelig takker for. Dels en dummy fra Dummyshoppen og desuden 15 kg. Sportsmans Pride som var fra sponsor Gilpa.

Det var vanvittig koldt på prøven, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at de hjemløse der har hund, har mere brug for den fine sæk foder end vi har. Vi har derfor sendt sækken med hundemad videre til Kirkens Korshærs Herberg i Odense, der var meget glade for hjælpen til de hjemløses firbenede venner i en kold tid.