ravensbank

FORMEL-1 LABRADOR RETRIEVER

 >>Skriv kommentar 

10-09-2018: I lørdags var vi på vores første apportering på Erholm Slot, og vi stillede i stærk Ravensbank opstilling. Rene Kristensen stillede med både Ravensbank Jock (Jock) og Ravensbank Conor (Conor). Niclas Helskov var der med Ravensbank Ice (Maggie). Vi savnede Anne Iversen med Ravensbank Donna (Bibs) som var i løbetid, men jeg stillede til gengæld selv med Ravensbank Bob (Bob), Ravensbank Biscuit (Bibi) og så havde Ravensbank Holly (Holly) debut som apportør på varmt vildt! Lige som sidste år, havde vi fået Sanne Amnitzbøll til at forstærke holdet med den herlige Team Timberline Indian Summer (Howdy).

Den første jagt var såmænd bare to andesåter, men det var rigeligt til at byde på udfordringer for både hunde og førere. Det var herligt at komme i gang, og det var især med spænding jeg skulle teste Holly som en del af mit team. Det gik nu rigtig godt. Mine holdkammerater dækkede de steder hvor der faldt flest fugle, og jeg fandt et sted hvor der var knap så travlt. Holly fandt ud af at jagt ikke bare er at tosse rundt på må og få, men tog roen fra de andre hunde og da der faldt en fugl som hun havde markeret inde i et krat, kunne jeg sende hende og se hende bringe fuglen og aflevere den fint til hånd. Helt uden drama.

Det blev en super start på sæsonen for os alle. Herligt vejr, fantastisk natur, fin skydning og krævende apporteringer som hundene alligevel løste. Og så selvfølgelig lidt stof til finpudsning af træningen frem mod de jagter der kommer, og hvor det går løs på et højere niveau.