ravensbank

FORMEL-1 LABRADOR RETRIEVER

 >>Skriv kommentar 

09-11-2018: I dag- på sin ni års fødselsdag - blev Ravensbank Jock (Jock) aflivet. Han har været mentalt frisk helt til det sidste, men et meget aktivt liv som jagthund, havde sat sine tydelige spor, og nogle knuder i brystet på ham voksede pludselig kraftigt og noget tydede på at han havde fået kræft.

Lige siden han var helt lille, havde Jock en uimodståelig charme og et stort talent. Nyd her hvordan han som 15 uger gammel hvalp redder sin bold fra fårene. Og se her hvordan Jock i en alder af bare seks måneder får 1. præmie på C-prøve på koldt vildt! Dette resultat var starten på en respektabel markprøvekarriere, med 1. pr. i begynderklasse på B-prøve, 1. pr. i åben klasse på både B-prøve og på A-prøve. Han havde flere vinderplaceringer på Working Tests, og så skulle man tro, at han var meget aktiv prøvedeltager, men nej. Jock deltog i alt i 11 officielle prøver og blevet vinderplaceret, bestået eller fået 1. pr. på de ni af dem! Dertil kommer een tredje præmie og een anden præmie som var hans to debutprøver i åben klasse i en alder af 1½ år og inden han deltog i unghundemesterskabet, hvor han var finaledeltager.

Jock var "always on" - altid var det konstruktivt at træne eller arbejde med ham. Han belønnede os med en enorm driftsikkerhed og høj forudsigelighed, hvilket må være den aller vigtigste egenskaber man kan have i en jagthund.

Vi skal ikke skjule, at vi havde store ambitioner med Jock, og på hans eet års fødselsdag blev der taget røntgenbilleder af hans hofter og albuer. Desværre viste de, at Jock's ene hofte havde status D. Selvom man intet kunne se på Jock, var vi godt klar over, at dette betød, at uanset hvor begavet Jock var, så ville han ikke få en plads i vores kennel som avlshan. Samtidig var det let at se, at Jock var en super begavet og motiveret jagthund. Så vores løfte til Jock blev, at han ikke skulle ligge foran pejsen og få et kedeligt og muligvis lidt længere liv, men skulle leve et liv som jagthund i "overhalingsbanen", og blev hans liv så lidt kortere, så blev det så meget desto mere lykkeligt.

I 2015 var det svært for os at leve op til det løfte vi havde givet Jock, og den geniale løsning var, at han flyttede ind hos Gitte og René og deres piger. Rene havde hårdt brug for en hund der kunne gå direkte ind og være med ham som apportør på de mange jagtdage han havde. Og hele familien havde en ledig plads til Jock i deres hjerter.

Jock var en stor kriger, en fremragende apportør og en herlig jagtkammerat. Så sent som i søndags var jeg sammen med Jock på Erholm Slot som apportør. Og som om, han vidste at han snart skulle herfra, leverede han på sin sidste jagt en pragtpræstation, hvor han trodsede alt og bragte de svære fugle man altid har kunnet betro ham. I sandhed en soldat af en jagthund, som vi aldrig vil glemme.

Et særlig tak skal lyde til Gitte og Rene for at have givet Jock præcis det liv vi ønskede for ham. Og ikke mindst at have et skarpt øje for, hvornår Jock skulle herfra.