ravensbank

FORMEL-1 LABRADOR RETRIEVER

Hvad er en "BASIS-PLUS" stambog?

Det er Dansk Kennel Klub (DKK) der har lavet begrebet en BASIS-PLUS stambog. Udtrykket bruges om en stambog hvor både avlsrestriktioner og avlsanbefalinger for racen er overholdt. Begrebet er ment til at være en særlig god stambog, i forhold til BASIS-stambogen, der er en slags minimums-stambog, hvor kun avlsrestriktionerne overholdes.

Selvom mange opdrættere bruger BASIS-PLUS som en anprisning af deres opdræt, så skal man selvfølgelig være opmærksom på, at en sådan BASIS-PLUS stambog aldrig bliver bedre end avlsanbefalingerne. F.eks er der for racen Labrador, avlsanbefalinger for tre genetiske defekter, hvor mindst eet af forældredyrene skal være testet CLEAR. Så langt så godt. Men hvad så med de andre gentests der findes, og som man kan få taget på sit avlsdyr for nogle få hundrede kroner?

Man kan altså som hvalpekøber købe en hvalp der har særlige korte ben (SD2) eller tørnæse (HNPK), og alligevel har hvalpen en BASIS-PLUS stambog, hvilket altså kan være falsk sikkerhed.

Tilbage