ravensbank

FORMEL-1 LABRADOR RETRIEVER

Hvordan beskytter jeg min hund mod flåter?

Det er i dag muligt at beskytte hunden mod flåtbid. F.eks. findes der produkter som Frontline (Fipronil) og Bayvantic (Imidacloprid/Permethrin) som giver kortere eller længere beskyttelse mod flåtangreb på hunden. Typisk i een og højst to måneder.

Produkterne afsætter en gift som et ultratyndt lag inde på indersiden af blodårerne, og når flåten eller loppen bider hul i blodkarret vil giften blive overført til flåten/loppen, og den vil herefter dø. Forhåbentlig inden den har nået at smitte værtsdyret med sygdom.

Disse produkter påføres på hundens nakkehår, og er noget fedtet stads som iøvrigt er ret giftigt. For at understrege dette fremgår det af indlægssedlen på disse produkter, at hunden ikke må bade i naturen i mindst to dage efter at være blevet behandlet med disse produkter. Man skulle tro, at dette var for ikke at svække effekten af produkterne. Men nej. Dette skyldes hensynet til vandmiljøet hvor den smule stof som ligger tilbage i hundens pels forgifter de små vanddyr. Bayvantic er desuden dødeligt for katte, og hund og kat må ikke gå i samme rum i 24 timer efter, at hunden er behandlet. Det aktive stof i Frontline benyttes som pesticid i landbruget og er formodet til at være årsag til omfattende bidød (såkaldt CCD = Colony Collapse Disorder hos bier). Så det er skrappe sager.

I 2014 kom der et nyt produkt, der hedder Bravecto (Fluralaner). Det er også et meget potent virkemiddel der er i denne behandling, men hunden får en stor tyggepille og også her sætter stoffet sig på indersiden af blodkarrene og overføres til flåten når den indtager sit blodmåltid. Flåten dør og falder af. Bravecto er dyrere end de produkter der dryppes i nakken, men pillen har den fordel, at den yder beskyttelse mod skovflåter i op til tre måneder, hvor de andre produkter kun dækker een måned. Bemærk dog, at Bravecto er receptpligtigt i Danmark, så det kræver et kald til dyrlægen som muligvis vil beregne sig et receptgebyr. Bravecto kan købes uden recept i f.eks. Sverige. Bemærk dog, at fordi lopper og flåter først skal begynde at indtage hundens blod for at blive dræbt af lægemidlet, er parasitten stadig i stand til at overføre de sygdomme, den kan være inficeret med, f.eks. anaplasmose eller borrelia. At behandle hunden med Bravecto forhindrer dermed ikke flåtbårne sygdomme!

Oprindelig var det loppebekæmpelse der drev anvendelsen af alle disse produkter, men i dag er det vores opfattelse, at lopper et mindre problem, måske netop fordi det er blevet så almindeligt at behandle for at undgå skovflåten, der vitterlig er årsag til smitte med alvorlige sygdomme.

På nettet går der mange forfærdelige historier om Frontline og Bayvantic (Se f.eks. EB her). Tilsvarende offentliggører amerikanske myndigheder løbende rapporter om såkaldte "Adverse Effects" (bivirkninger) som er registreret for Bravecto. Klik her for at se den seneste udgivelse af denne rapport fra 2017. Bravecto's bivirninger er omtalt fra side 20 og videre frem.

Vi taler om over 16.000 indrapporterede tilfælde af bivirkninger. Det er alt fra opkast til blod i afføring, via sukkersyge og lavt blodsukker til leversvigt og hele 17 tilfælde af at hunden er fundet død.

Ironisk nok, er den næstmest udbredte bivirkning "Lack of efficacy" som betyder "Manglende virkning". Altså her er der et produkt, der på den ene side tydeligvis rummer risici for tildels alvorlige bivirkninger, og samtidig er der hunde slet ikke opnår beskyttelsen mod flåter og lopper efter behandling med produktet.

Vi ved næsten ikke om vi skal grine eller græde, for i marts 2018 har producenten af Bravecto, MSD Animal-Health fået europæisk markedsføringstilladelse til en ny og endnu mere kraftig udgave af Bravecto, som sælges under betegnelsen Bravecto Plus. Dette produkt yder ikke alene beskyttelse mod flåter og lopper, men også hjerteorm, hageorm og rundorm. Dækningen mod orm er opnået ved at tilsætte den "klassiske" Bravecto (fluralaner) stoffet moxidectin.

Moxidectin indgår i en række ormemidler, der markedsføres udenfor USA. Moxidectin indgik også i et produkt på det nordamerikanske marked med navnet "ProHeart", der var et middel mod hjerteorm. Dette produkt blev taget af markedet af producenten selv, angiveligt på grund af alt for mange bivirkninger. Det forklarer muligvis, hvorfor det amerikanske selskab bag Bravecto, MSD-Animal-Health, først søger om markedsføringstilladelse til Bravecto Plus i Europa.

Produktet kommer ikke som en tyggetablet, men er på linje med Frontline/Bayvantic et produkt der dryppes i nakken.

Lad os lige slå fast, at der overhovedet ikke kan herske tvivl om, at forebyggelse mod flåter er en tvingende nødvendighed. Det er uansvarligt ikke at behandle hunden mod flåter. Men i lyset af ovenstående har vi i vores kennel indenfor de sidste par år taget vores brug af kemi mod flåter (Bayvantic/Frontline og Bravecto) op til overvejelse, og har eksperimenteret med et stort antal alternative "naturlige" produkter. Vi er nået frem til, at det bedste alternativ til Bravecto såmænd er 2 dråber hvidløgsolie i hundens mad ved hvert måltid.

Vi kan kun forklare virkningen af hvidløg ved, at flåten synes, at hunden er uinteressant at sætte sig på og i hvert tilfælde at bide i. Og her er i virkeligheden den største fordel i forhold til at bruge gift. Med f.eks. Bravecto skal flåten jo faktisk bide i hunden, og potentielt opstår der herved risiko for overføring af smitte med borrelia.

Så spørger du: Kan du nævne en dyrlæge der anbefaler hvidløg frem for Bravecto? Nej det kan jeg ikke. Men dyrlægerne har deres information fra de firmaer som markedsfører kemi mod flåter, og der er nok også nogle økonomiske interesser.

Jeg køber min hvidløg hos en dansk producent - "PET GOURMET" - der laver et produkt særligt udviklet til dyr: Her køber jeg mine hvidløgsdråber.

Har du også hørt nogen råbe..... "Hvidløg er gift for din hund"! Det har jeg skrevet et selvstændigt FAQ-opslag om, som kan læses her.

Kilder:


Klik her for at se 2017 rapport over bivirkninger for Bravecto

Tilbage