ravensbank

FORMEL-1 LABRADOR RETRIEVER

Hvad vil det sige at en hanhund er 'kryptorchid'?

Når en hanhund ikke har normalt ansatte testikler siger man at den er kryptorchid eller lider af kryptorchisme.

Er kryptorchismen "ensidig" er der tale om at kun den ene testikel ikke er ansat korrekt. Er det begge testikler der ikke er korrekt ansat siger man at kryptorchismen er "dobbeltsidig".

Det er ikke nødvendigvis alarmerende, hvis testiklerne på en hanhund ikke er faldet ned når hvalpen er 8 uger, men det er en fejl på hunden hvis testiklerne ikke er normalt ansatte når hunden er 8 måneder gammel.

Det er i dag muligt for en kryptorchid hund at deltage i brugsprøve og markprøver. Den vil dog ikke kunne bestå en kvalifikationsprøve, og i praksis vil det forhindre at hunden kan blive champion. Det må nu siges for de fleste at være en begrænsning der er til at leve med.

Hunden er selvfølgelig ramt af avlsforbud. Før i tiden kastrerede man hanhunde der var kryptorchide, men det gør man ikke længere, simpelthen fordi der ikke findes diagnostisk materiale der kobler kryptorchisme med bestemte følgesygdomme.

Tilbage