Tilbage i 2007 fremkom der en gentest for øjensygdommen PRA. Dette var et stort fremskridt, fordi man ved Optigen-test kan udtale sig helt sikkert om risikoen for udbredelse af sygdommen PRA, hvilket ikke er muligt med udgangspunkt i den gammeldags øjenlysning. En øjenlysning kan sige om hunden er såkaldt "affected"/ramt af PRA, men hvis hundens øjenstatus er "clear"/fri, kan hunden stadig værer bærer af PRA, da en bærer er fuldstændig sund og rask. I princippet gør gentesten for PRA dermed øjenlysning unødvendig, og i dag er gentest for PRA obligatorisk for begge avlsdyr før første parring og igen hvis en hund bruges i avlen efter at den er fyldt fem år. Det anerkendes at parre bærer med fri, men ikke bærer med bærer (da dette vil medføre 25% der har PRA blandt afkommet).

Alligevel har man opretholdt øjenlysningen. Den formelle begrundelsen er, at man vil følge med i andre arvelige øjenlidelser end PRA, og således, at man kunne sætte en avlsanbefaling der hed, at to hunde med samme anmærkning for øjensygdom ikke skulle bruges sammen.

Desværre har det medført, at et antal avlshunde har fået anmærkning for fuldstændig harmløse og frem for alt ikke-arvelige forhold der er konstateret ved øjenlysningen. Disse fremstår så med kommentaren "MA" - altså "Med Anmærkning". I praksis betyder det, at disse hunde af puritanske opdrættere bliver fravalgt i avlen uanset at deres egenskaber er fremragende. Selvfølgelig skal arvelig cataract opføres som en anmærkning, men f.eks. kan en ubetydelig skade som er opstået ved at hunden har arbejdet som jagthund da aldrig diskvalificere den fra at blive brugt i avlen.

Det er bare min mening.