ravensbank

FORMEL-1 LABRADOR RETRIEVER

Hvad er SD2 hos Labrador Retriever?

SD2 er en forkortelse for "Skeletal Dysplasia 2". Dysplasi i skellettet er en nedarvet sygdom som giver defekter i væksten af knogler og brusk hvilket fører til uforholdsmæssig dværgvækst i flere racer, bl.a. Labrador Retriever. De lange knogler i forbenene bliver hårdest ramt, mens længden og dybden af kroppen er normal. En voken hund med uforholdsmæssig dværgvækst er tætbygget og står på alt for korte ben.

Finske og Schweiziske forskere har i 2012 isoleret den forårsagende mutation for en relativ mild form for uforholdsmæssig dværgvækst i Labrador Retrievere, som betegnes som "skelet dysplasi 2" (SD2). Hunde der er ramt af SD2 har lidt kortere ben, men ifølge den tilgængelige viden ingen andre sundhedsproblemer som f.eks sekundær slidgigt. Før SD2 fik sin egen kliniske diagnose kaldte man vist hunde der var ramt for "kortbenede" eller omtalte dem som ramt af "mild dværgvækst". Det er vigtigt at slå fast, at SD2 er genetisk forskellig fra egentlig dværgvækst kaldet retina dyplasi / oculoskeletal dysplasi (RD / OSD) som fører til alvorlige sundhedsproblemer. Der er ingen dokumentert forbindelse mellem de to former for dværgvækst.

Ligesom EIC mest ses i showlinjerne, så ses SD2 mest i jagtlinjerne.

SD2 har en arvegang der er recessiv, hvilket vil sige at den enkelte hund kan beskrives på samme måde som for PRAprcd, EIC og CNM, nemlig med "Affected", "Carrier" og "Clear". Kun hunde med SD2-status "Affected" vil udvikle symptomer på mild dværgvækst.

Der er flere kommercielle laboratorier, der udbyder gentest for SD2 i Labrador Retriever (se nedenfor), og en test koster nogle få hundrede kroner og tager et par uger.

Raceledelsen for Labrador har valgt at lave avlsanbefalinger for EIC, CNM og PRA, men helt bevidst undladt at lave en avlsanbefaling gående på, at man ikke bør benytte to SD2-bærere i avlen. Den praktiske konsekvens af dette er, at hvis man som opdrætter vælger at lade være med at genteste forældredyrene for SD2, og i sin uvidenhed parrer to bærere, så vil 25% af hvalpene have korte ben, og denne skavank vil følge dem hele livet. Alligevel vil der kunne udstedes en såkaldt "PLUS" stambog for disse hvalpe, fordi racens avlsanbefalinger jo er overholdt, da disse ikke omtaler SD2.

Sjældent kan man som uerfaren hvalpekøber se på en 8-ugers hvalp at den vil udvikle korte ben, og desværre er "PLUS"-stambogen en falsk tryghed på dette punkt. Man kan selvfølgelig hævde, at den hund kan det samme som alle andre labradors. Men to ting kan den ikke. Den kan ikke gå på udstilling da de korte ben gør den ikke-racetypisk og af samme grund kan den heller ikke opnå et jagt- eller brugschampionat, da dette kræver en bestået kvalifikationsprøve, hvor hunden vil dumpe på den eksteriørmæssige bedømmelse.





Kilder:
Universitetet i Bern


Laboratorier der udbyder gentest:
Genoscoper i Finland
Laboklin i Tyskland
Generatio i Tyskland

Tilbage