ravensbank

FORMEL-1 LABRADOR RETRIEVER

Hvad er Stargardt Disease (STGD1) hos Labrador Retriever?

I mange år har man kendt til en øjensygdom med betegnelsen "PRAprcd". Takket være systematisk øjenlysning og gentest for PRAprcd er forekomsten af sygdommen heldigvis ret begrænset. Indenfor de seneste år har man imidlertid stødt på hunde der har haft alle symptomerne på PRAprcd, men som genetisk kunne testes frie for denne sygdom. Man fandt ud af, at disse hunde led af et fænomen som er kendt fra mennesker, som kaldes Stargardt. Som PRAprcd udarter Stargardt sig ved at hunden på et tidspunkt i livet, først udvikler ”natteblindhed”, hvor hunden ser dårligt i tusmørke (4-6 års alderen) og kan vægre sig ved at gå fra et oplyst rum til mørkere omgivelser, f.eks. ved aftenes luftetur. Gradvis tabes også synet om dagen, og hunden ender med at blive blind (typisk ved 6-8 års alderen).

Svenske forskere har i 2020 dokumenteret recessiv arvegang for Stargardt, og isoleret det gen der afgør om hunden er ramt af denne defekt. Ud fra en blodprøve kan man altså for nogle få hundrede kroner få fastslået om hunden er:

  1. "Normal" eller "Clear" (Fri for Stargardt)
  2. "Carrier" (Bærer af Stargardt)
  3. "Affected" (Lider af Stargardt)


I modsætning til PRAprcd er der endnu ingen avlsrestriktioner eller avlsanbefalinger der kræver Stargardt DNA-test. I praksis vil det imidlertid være logisk, at en hund efter en øjenlysning at være konstateret ramt af symptomer der peger på PRAprcd gentestes både for denne defekt og for Stargardt. Symptomerne er nemlig nøjagtig de samme.

Og så har vi det sådan, at det i vores avlsarbejde virker helt naturligt at kræve, at mindst eet af forældredyrene er testet fri for enhver af de væsentlige defekter der plager racen. Det betyder at vi anerkender betydningen af at genteste for Stargardt inden avl.

Tilbage