ravensbank

FORMEL-1 LABRADOR RETRIEVER

Formel-1 hvalpe efter: Squareclose West / Greenfox Cloud

Disse hvalpe er opdrættet med DKK-stambog, og forældrene opfylder såvel de gældende avlsrestriktioner som avlsanbefalinger for Labrador Retriever. Hvis du ønsker at høre mere om disse hvalpe kan du kontakte opdrætteren direkte. Se kontaktdetaljer nedenfor.



Klik for at se hvalpenes stambog

Kort og godt: Skønt temperament, enestående brugsegenskaber og pletfri sundhed

INTFTCH DKFTCH DKBRCH DKWTCH SEJCH 3.RM2022 RM24 EV2033 EV2024 Squareclose West (Bosse) er 8 år og 3 måneder gammel, opdrættet af Ian W. Christie i Skotland og importeret til Danmark som hvalp i maj 2018. Han er en moderne Field Trial Labrador, som formår at forene et godt eksteriør med fremragende brugsegenskaber.

Bosse er en særdeles talentfuld apportør, der arbejder med kraftfulde, effektive bevægelser og besidder en markant udstråling i terrænet. Hans absolut største aktiv er hans gode temperament. Han har en stærk mental balance og udviser stor "will-to-please" og fokus under arbejde, samtidig med at han er fuldstændig harmonisk, rolig og ukompliceret i hverdagen. Det er netop denne kombination af stor arbejdslyst og mental tænd/sluk-funktion, som vi og mange andre opdrættere lægger vægt på ved valg af avlshan.

I Kennel Ravensbank har vi fulgt Bosse tæt, siden vi i 2018 var med til at importere ham og hans kuldsøster, Squareclose Wendy (Nessie). Nessie er mor til fem fantastiske kuld hvalpe hos os.

Sportsligt har Bosse vist et stort markprøvetalent og har opnået en række markante resultater:

  • Tidlig succes: Bosse blev nr. 2 til det danske unghundemesterskab i 2019, og i 2020 opnåede han sit første 1. vinder med CK CERT på B-prøve og kvalificerede sig til Eliteprøven 2020 (som desværre ikke blev afholdt pga. Covid-19). Han blev i en alder af 2 år og 11 måneder 1. vinder på Working Test / Mock Trial i vinderklasse i Dansk Retriever Klub.

  • FCI Championater: Bosse har opnået FCI-titlerne Dansk Brugschampion (varmt og koldt vildt) (DKBRCH), Dansk Field Trial Champion (varmt vildt) (DKFTCH), Dansk Working Test Champion (dummies) (DKWTCH) og Svensk Jagtchampion (dummies) (SEJCH). I 2025 gik han hele vejen og opnåede for tredje gang CACIT som første vinder på international Field Trial (varmt vildt), og takket være et topresultat på udstilling Excellent i Brugshundeklasse og 1. vinder (Exc.BK Plac.1) førte det frem til den fornemme titel CIT(FT) - som bedst kan oversættes med INTFTCH - altså International Field Trial Champion - den fornemste FCI-titel for en jagtretriever.

  • Mesterskabsplaceringer: I juni 2022 blev han nr. 3 i det danske Retrievermesterskab (3RM2022) som er en to-dages prøve på dummies. I 2024 gik han hele vejen og vandt Retrievermesterskabet (1RM2024).

  • Elitevinderplaceringer: Bosse vandt den danske eliteprøve, som afholdes som en todages prøve på varmt vildt med international deltagelse (efter kvalifikation) (EV2023). Og han gentog succesen og vandt også eliteprøven i 2024 (EV2024)

Bosses sundhedsdata taler for sig selv:

  • Hofter og albuer: HD: Status A | AD: Status 0

  • HD-indeks: 118 med sikkerhed på 89,6% (opgjort pr. juni 2026)

  • Øjenlysning: Senest foretaget i maj 2026 – uden anmærkninger.

  • Genetisk status: Bosse er via DNA-test dokumenteret CLEAR for følgende arvelige defekter:
    PRAprcd
    Stargardt
    CNM
    SD2
    EIC
    HNPK

Kort og godt: Unik britisk afstamning, formidabelt temperament og eminent mor

Greenfox Cloud (Ruby) er 4 år og 5 måneder gammel, opdrættet af Rebecca og Andrew Gyton hos Greenfox Gundogs – en højt anerkendt Field Trial Retriever kennel beliggende i Norfolk, UK.

I 2025 kom Ruby til Danmark sammen med sine ejere, Stine og Ben Hammett. Rubys Kennel Club Export Pedigree blev overført til Dansk Kennel Klub (FCI), hvor hendes officielle sundhedsresultater og gentests blev registreret. Sideløbende hermed gennemførte Stine og Ben DKK's hundeholder- og opdrætteruddannelse og etablerede DKK/FCI-kennelmærket Hawksmeadow, som drives fra deres naturskønne ejendom på Vestfyn.

Ben bringer en solid professionel erfaring med hunde med sig fra England, hvor han i 12 år fungerede som hundeinstruktør og træner i det britiske politi, herunder som fører af egen Labrador Retriever sprængstofhund. Stine og Ben er i dag i gang med at opbygge en virksomhed i Danmark med fokus på kennel, hundepension og professionel hundetræning.

Da vi mødte Ruby første gang, faldt vi pladask for hendes åbenlyse charme og venlige væsen. Hun er en fysisk stærk tæve med et kraftfuldt udtryk, som holdes i perfekt balance af det rolige, venlige temperament, man genkender fra den klassiske engelske jagtlabrador. Nu hvor vi har set Ruby med hvalpene, står hun også ud som en fantastisk mor – kærlig, tålmodig og utrolig vedholdende.

At læse Rubys stamtavle is som at kaste et blik direkte ind i kernen af vores eget opdræt. Stamtavlen er et unikt koncentrat af de absolut bedste, klassiske britiske jagtlinjer kombineret med det spændende, nyere blod fra Greenfox-linjen, som oser af hårdtarbejdende hunde, der bruges aktivt på jagt og på lange dage som apportører på de engelske godser. Da faren til hvalpene, Bosse, er kuldbror til vores stammoder Nessie, føler vi, at dette kuld bliver en yderst forudsigelig og spændende videreførelse af det arbejde, vi altid har gjort for at sikre samarbejdsvillige og ekstremt trænbare jagthunde.

Ruby supplerer sit stærke eksteriør og fantastiske sind med solide sundhedsresultater:

  • Hofter og albuer: HD: Status B (dette er oversat af DKK fra de engelske tal 5/5) | AD: Status 0

  • Øjenlysning: April 2026 – Fri.

  • Genetisk status: Ruby er via DNA-test dokumenteret fri (CLEAR) for følgende arvelige defekter:
    PRAprcd
    Stargardt
    CNM
    SD2
    EIC
    HNPK



Ruby blev parret med Bosse i april, og hun fødte 10 store, fine hvalpe på blot 10 timer den 17-06-2026. Fordelingen blev fire hanner og seks tæver med en flot og ensartet gennemsnitsvægt på 435 gram på fødselstidspunktet. Alle hvalpene vokser fuldstændig som forventet og trives godt i hvalpekassen. Her viser Ruby sit sande format; hun er intet mindre end en fantastisk mor, som passer og plejer sine hvalpe eksemplarisk og med en beundringsværdig mental ro.

Hvalpene er klar til at flytte hjemmefra d. 12-08-2026

Vil du vide mere om dette spændende kuld - kontakt venligst:

Kennel Hawksmeadow
Ben Hammett
93 98 27 79
info@hawksmeadowfarm.dk