Det er altid en stor dag når man skal introducere sin unge hund til jagt, og det skyldes selvfølgelig at hundens karriere som jagthund i høj grad står og falder med, at den har et temperament som gør at den kan tåle stresset fra jagten, være rolig og arbejde koncentreret selvom det går hedt til med skydning og vildt der falder. En hund der stresser op, og f.eks. piber og / eller er urolig på post på sin debut som jagthund, kan hurtig forbinde den adfærd med skydningen og i yderste konsekvens kan dårlige vaner fra den første jagt sætte sig og helt stå i vejen for hundens potentiale som jagthund, og i hvert tilfælde gøre det meget mere besværligt at gå på A-prøve med hunden senere.

Blandt jagthundefolk er der mange meninger om hvornår og hvordan man bør introducere den unge hund til jagt. Dette er hvad jeg tænker:

For det første synes jeg det er vigtigt at hundens træningsniveau er helt på plads. Hunden skal kunne apportere koldt vildt helt fejlfrit. Den skal kunne sidde stille, løbe lige ud og lige hjem, og afleveringerne skal være direkte til hånd. Hunden skal være vant til træningssituationer med andre hunde, og skal kunne samarbejde med andre hunde i et frit søg, simpelthen fordi, hunden kan ikke undgå at skulle arbejde samtidig med andre hunde på en jagt.

Den allerbedste første jagt som du kan tage hunden på, er selvfølgelig hvis du selv har mulighed for at tage hunden ud på din egen jagt, og skyde en fugl foran hunden og lade hunden få en meget kontrolleret introduktion. Men så heldige er det kun få der er. De fleste af os kan i bedste fald finde en lidt mindre jagt hvor vi kan få lov til at være ekstra apportør, eller hvor vi kan have en voksen hund med til at lave det "grove" arbejde. Når vi er ude som apportører, mener jeg, at vi er vi nødt til at tænke på, at vi ikke kan stå og træne den unge hund når først jagten er i gang. Dels er der sikkerhed at tage hensyn til, og dels er det i mine øjne vigtigt at forstå, at det er jægerne og ikke hundene der er festens centrum, og vores rolle som apportører er at være mindst mulige synlige og hørbare. Jo mere fløjte og stemme du bruger overfor hunden under jagten, desto mere er du nødt til at spørge dig selv om hunden egentlig var klar. Det ene er at du forstyrrer jagten som social begivenhed, det andet er, at sandsynligheden for at din hund lystrer "midt i krigen" er stærkt reduceret, og pludselig står du og træner din hund i at være ulydig. Du har givet hunden den idé, at når man er på jagt så kan man godt fjolle rundt og lade være med at høre efter, og igen har du etableret en vane som det næsten er umuligt at træne væk på træningspladsen. Jeg mener godt at man kan introducere en hund til jagt uanset at den ikke er 100% dirigerbar, men det betyder så, at det er en kæmpe fejl, at begynde at dirigere på denne hund under jagten.

Hunden skal være i god form. Det er min erfaring, at en træt hund sagtens kan bevæge benene, men at den fuldstændig mister koncentrationsevnen, og kommer til at gøre dumme ting som en mindre træt hund ikke ville have gjort. Hunden lærer lige så meget af at gøre forkerte ting som den lærer af at gøre ting med success.