Et udtryk man hører brugt ofte når man beskriver det helt rigtige temperament hos en Labrador Retriever er "will-to-please". Begrebet stammer fra England hvor man bruger det til at beskrive hundens evne til at indgå i et fokuseret og tæt samarbejde med føreren om at opnå de træningsmål som føreren sætter op for sig selv og sin hund.

For mange engelske opdrættere er will-to-please en helt central kvalitet som skal kunne dokumenteres hos begge forældre til et hvalpekuld. Begrebet rangerer i avlsarbejdet på linje med forældrendes naturlige apporterende egenskaber og deres sundhed (hvor hofte- og øjensundhed især prioriteres i England).

Man kan spørge hvorfor vi her i Danmark er tilbøjelig til at bruge det engelske "will-to-please", i stedet for at finde en egnet oversættelse. Jeg tror, det skyldes at oversættelse ikke er særlig let hvis man gerne vil have nuancerne med i begrebet. Jeg har hørt en anerkendt dansk instruktør oversætte "will-to-please" med "samarbejdsvilje", og en anden har kaldt det "trænbarhed". Ingen af delene er dårlige bud, men heller ikke helt dækkende efter min smag.

Jeg har hørt een bruge udtrykket "behagesyge" som en oversættelse af "will-to-please". Dette mener jeg er forkert, for hunden er jo ikke underdanig - den vil bare gerne samarbejde.